OM PROJEKTET

Projektet Hertugbyens Restaureringspulje er etableret i et partnerskab mellem Sønderborg kommune, A.P. Møller Fonden og den filantropiske forening Realdania om de bevaringsværdige bygninger samt i et partnerskab med Slots- og Kulturstyrelsen om de fredede bygninger. Projektet har til formål at genskabe det enestående kulturmiljø i Hertugernes Augustenborg – og samtidig styrke grundlaget for vækst af turisme, erhverv, handel og bosætning.

Sønderborg kommune har med en Masterplan for Augustenborg samt mål, ramme og handling for genskabelsen af den gamle hertugby.

Foreningen Hertugbyens Restaureringspulje har til opgave at styre det samlede restaureringsprojekt med at istandsætte byens huse som et afgørende element i genetableringen af Hertugernes Augustenborg. Det sker i samarbejde bygningernes ejere – hovedparten af husene er privatejede.
Processen gennemføres med et dygtigt rådgiverteam, det støtter ejerne i hele forløbet, med planlægning, aftaler, tilladelser, udbud og udførelse – samt budgetlægning, tildeling af tilskud samt økonomistyring undervejs i projektet.

Over de næste 5 år vil Hertugbyens Restaureringspulje sammen med husenes ejere restaurere ca. 80 huse og genskabe det yderst bevaringsværdige kulturhistoriske miljø indenfor et budget på op til 92 mio. kr.